🎥 Webinarer 28. august

Ændrede krav: CMR stoffer i Dansk lovgivning

Eksponering for CMR-stoffer på arbejdspladsen

exponering av CMR-ämnen

Arbejdspladser, der håndterer kemikalier, skal være opmærksomme på og håndtere risikoen for at blive udsat for CMR-stoffer. I denne artikel gennemgår vi, hvad du bør overveje, og giver dig tips til, hvordan du kan reducere risikoen ved at bruge CMR-stoffer på arbejdspladsen.

Indhold

Hvad er CMR?

CMR står for Carcinogene, Mutagene, og Reproduktionsskadelige og omfatter de kemiske stoffer, der kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed, såsom kræft, genetiske skader og reproduktionsforstyrrelser. For CMR-stoffer er der ofte ingen grænser for en sikker eksponering, hvilket betyder, at selv udsættelse for små mængder kortvarig øge risikoen for sygdom eller være skadelig.

Almindelige CMR-stoffer omfatter visse opløsningsmidler, tungmetaller og lægemidler. Disse stoffer bruges i forskellige industrier og kan forekomme i forskellige arbejdsmiljøer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på deres potentielle risici og hvordan man håndtere disse stoffer sikkert.

Bliv ekspert i at håndtere kemikalier. Læs de seneste artikler, nyheder og information, så du er opdateret om det seneste nye.

Hvad siger lovgivningen om CMR?

Da selv kortvarig udsættelse for CMR-stoffer kan være skadelig, er deres anvendelse og håndtering reguleret i flere forskellige love for at minimere risiciene for arbejdstagere. Disse omfatter REACH, CLP og den danske Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer. Her stilles der krav til korrekt mærkning, risikovurdering og brug af passende beskyttelsesforanstaltninger. Der gælder strengere regler for CMR-stoffer end de generelle regler for kemiske stoffer og produkter.

Omfang (kapitel 1, §1 og kapitel 2, §5 og §6):

Bekendtgørelsen gælder for arbejde med stoffer/materialer der fremgår af bilag 1, materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af kræftfremkaldende eller mutagene stoffer eller, der indeholder 0,3 % eller mere af reproduktionstoksiske stoffer, samt arbejdsprocesser omtalt i bilag 2. Fremstilling og anvendelse af disse stoffer, materialer og arbejdsprocesser er ikke tilladt i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2.

Anvendelsesbegrænsning (kapitel 3, §7):

Et kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller mindre farligt. Erstatning skal foretages, uanset om påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Arbejdspladsvurderinger og instruktion (kapitel 4, §10-§14 og kapitel 5, §16 og §17):

Hvis der findes stoffer og materialer omfattet af denne bekendtgørelse, skal disse indgå i arbejdspladsvurderingen. Vurderingen skal fornyes regelmæssigt og under alle omstændigheder ved enhver ændring i forholdene, der kan have indvirkning på arbejdstagere.

Arbejdsgiveren skal sikre oplæring/instruktion om risiko for eksponering, forholdsregler (såsom korrekt håndtering, personlig hygiejne, værnemidler m.m.), og procedurer ved uheld, rengøring og bortskaffelse. Oplæringen skal tilpasses nye risici og gentages regelmæssigt.

Arbejdsmedicinske undersøgelser (kapitel 5, §38)

Hvis det er angivet for stoffet eller arbejdsprocessen i henholdsvis bilag 1 og 2, skal medarbejderen før udsættelse for CMR-stoffer, materialer eller arbejdsprocesser få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Denne skal gentages regelmæssigt.

Liste over eksponerede medarbejdere (Kapitel 6, § 45)

Medarbejdere der har været udsat for CMR stoffer, skal opgøres på en liste som arbejdsgiveren skal holde ajourfør. For kræftfremkaldende og mutagene stoffer, skal oplysningerne opbevares i 40 år efter, at risikoen er ophørt, og hvad angår reproduktionstoksiske stoffer er det fem år.

Brug et lukket system, hvis det er muligt (Kapitel 5, § 19 og Kapitel 6, § 40)

I bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal CMR-stoffer, materialer og arbejdsprocesser markeret med en ”*” håndteres i et lukket anlæg, hvis de ikke kan substitueres. Hvis dette ikke er teknisk muligt, det sikres at unødig påvirkning skal undgås og at arbejdstagerens eksponeringen nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.

For et reproduktionstoksisk stof med nedre grænse, skal det sikres, at risikoen i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for stoffet reduceres til et minimum.

Godkendelse fra Arbejdstilsynet (kapitel 7, §47-§52):

Fremstilling og anvendelse af stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, ikke finde sted uden godkendelse fra Arbejdstilsynet. Ansøgning sker elektronisk til Arbejdstilsynet.

Overtrædelse og straf (kapitel 9, §56):

Overtrædelser af centrale bestemmelser kan medføre bøde eller fængsel op til 2 år. Ansvar kan pålægges arbejdsgiver selv ved uagtsomhed, så længe overtrædelsen kan knyttes til virksomheden eller dens ansatte.

Webinar

Se vores webinar om de danske regler på området:

Dette webinar er for dig der administrerer eller anvender kemikalier i virksomheden og ønsker at vide mere om stoffer med kræftfremkaldende, mutagene og reprotoksiske egenskaber (CMR stoffer).

Hvad kan gøres for at mindske risici ved arbejde med CMR-stoffer?

En grundig risikovurdering er altafgørende for at identificere og håndtere risici ved CMR-stoffer og produkter. Dette involverer evaluering af eksponeringsveje, mængder og potentielle sundhedsrisici for at gøre det muligt at implementere passende kontrolforanstaltninger og sikkerhedsbestemmelser.

For at reducere risikoen ved at arbejde med CMR-stoffer, er brugen af personlige værnemidler, såsom åndedrætsværn og handsker, afgørende for at reducere eksponeringen.  Uddannelse og bevidsthed er også vigtigt for at sikre, at alle medarbejdere, der håndterer disse stoffer, er velinformerede om risiciene og er bekendt med, hvordan de håndteres sikkert.

Vi har udviklet en procedure for håndtering af CMR-produkter for at hjælpe dig på vej:

Procedure for håndtering af CMR-stoffer

1. Formål

Afklar formålet med proceduren. Et forslag til et klart formål, som du kan bruge i din organisation:

Formålet med proceduren er at beskrive, hvordan håndtering, opbevaring og dokumentation skal udføres for at overholde lovkrav og reducere de risici for mennesker og miljø, der kan opstå, når der arbejdes med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) stoffer og produkter.

2. Anvendelsesområde

Hvilke(n) del(e) af organisationen gælder denne procedure for?

3. Ansvarsområder

Definer, hvem der er ansvarlig for hvad. For eksempel er medarbejderne ansvarlige for at følge procedurerne og de skriftlige beskyttelses- og håndteringsinstruktioner. De skal også rapportere eventuelle eksponeringer. Ledere/teamledere med uddelegeret ansvar for sundhed og sikkerhed er ansvarlige for at sikre, at følgende krav er opfyldt.

4. Implementering

Der er specifikke krav (udover de generelle regler for kemikalier), der gælder i forbindelse med håndtering af CMR-klassificerede stoffer og produkter.

Se oversigten over krav nedenfor:

  • CMR-klassificerede materialer må ikke anvendes, hvis det er teknisk muligt at erstatte dem.
  • For CMR-klassificerede stoffer med en nedre grænseværdi, skal de håndteres i et lukket system, hvis muligt. Ellers skal det sikres, at risikoen reduceres til et minimum. For andre reproduktionstoksiske stoffer uden nedre grænse, skal der anvendes et lukket system.
  • Der skal være tydelige sikkerhedsinstruktioner og håndteringsinstruktioner tilgængelige for alle involverede arbejdstagere. Dette er arbejdsgiverens ansvar.
  • Håndtering af de omfattede stoffer, materialer og processer skal risikovurderes og tages med i arbejdspladsvurderingen.
  • Medarbejdere der har været udsat for CMR stoffer, skal opgøres på en liste som arbejdsgiveren skal holde ajourfør. For kræftfremkaldende og mutagene stoffer, skal oplysningerne opbevares i 40 år efter, at risikoen er ophørt, og hvad angår reproduktionstoksiske stoffer er det fem år.

 

Husk på at reglerne også gælder for arbejdsprocesser som angivet i bilag 2, f.eks.:

  • Arbejde, som indebærer udsættelse for respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid, der frigøres under en arbejdsproces
  • Arbejde som indebærer udsættelse for røg fra metalsvejsning (svejserøg)
  • Arbejde som indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer
  • Arbejde som indebærer, at huden udsættes for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele
4.1 Substitution

Uanset påvirkningen skal CMR stoffer forsøges at erstattes med mindre farlige stoffer og materialer.

I det tilfælde hvor en erstatning ikke kan foretages fordi det vil medføre urimelige merudgifter, skal det kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet hvis de forlanger det.

Derfor kan det være relevant at overveje det nøje inden et CMR stof eller materiale indkøbes eller anvendes.

 

Overveje derfor følgende:

  • Enhver, der køber og anvender et kemikalie til et specifikt formål, skal undersøge om der er alternativer der kan give det samme ønskede resultat. Dette kan betyde at det alternative kemikalie ikke har præcis de samme funktioner, men at de væsentlige funktionelle krav er opfyldt.
  • Virksomheder (f.eks. i samme branche), der bruger et CMR stof eller materiale til samme formål, kan slå sig sammen om at finde et mindre farligt kemikalie.
  • Ved udvikling af nye produkter bør det sikres, at CMR-klassificerede kemikalier ikke bliver nødvendige i produktionen i fremtiden.
  • Inddrag Arbejdsmiljøorganisationen i vurderingen af om der kan foretages en substitution.

Hvor det er teknisk muligt, bør CMR-klassificerede produkter håndteres i et lukket system.

I bekendtgørelsen er skal stoffer, materialer og arbejdsprocesser der er markeret med en ”*” håndteres i et lukket anlæg, hvis de ikke kan substitueres.

Hvis håndtering i et lukket system ikke er muligt, bør følgende ting overvejes for sikre at unødig påvirkning undgås:

  • Udstyr og metoder bør vælges og designes, så der dannes mindst mulig luftforurening, og så sprøjt og stænk undgås.
  • Forurenet luft håndteres gennem procesventilation på det sted, hvor luftforureningen opstår.
  • Beskyttelsestøj og beskyttelseshandsker bør anvendes, hvis der er risiko for kontakt med kemikaliet. De bør skiftes, når det pågældende arbejde færdiggøres.
  • Spild bør opsamles så hurtigt og sikkert som muligt.
  • Overflader, der kan være forurenet, bør rengøres dagligt og når en arbejdsopgave afsluttes.
  • Kemikaliet og affald fra processer bør opbevares og transporteres i lukkede og tydeligt markeret beholdere.

Arbejdsgiveren er ansvarligt for at sikre, at medarbejderne oplæres og instrueres om risikoen for eksponering og om forholdsregler såsom korrekt håndtering, personlig hygiejne, værnemidler m.m. Derudover skal der være procedurer ved uheld, rengøring og bortskaffelse. Oplæringen skal tilpasses ved nye processer der medføre ændrede risici og gentages regelmæssigt.

CMR-stoffer er særligt farlige, hvis de inhaleres, indtages eller kommer i kontakt med huden. Det er derfor vigtigt at foretage en samlet risikovurdering af hele arbejdsprocessen, herunder rengøring af udstyr og bortskaffelse af affald. Pas på med ikke at sprede kemikalier med f.eks. forurenede handsker og tøj. Eksponering af CMR-stoffer skal altid begrænses så meget som muligt.

De foranstaltninger, der besluttes i forbindelse med arbejdspladsvurderingen, skal indgå i oplæringen og instruktionen af medarbejderne og understøttes af skriftligt materiale ved særligt komplicerede arbejdsprocesser. Det drejer sig både om beskyttelsesforanstaltninger, som den der udfører arbejder skal følge, og installationer, der skal være på plads inden arbejdet påbegyndes.

Arbejdspladsvurderingen skal gennemgås regelmæssigt og ved ændringer eller som minimum hvert 3 år.

For de nødvendige foranstaltninger, skal arbejdsgiveren sikre at de kontrolleres rettidigt og korrekt.

Kontrol kan ske gennem kontinuerlig overvågning ved hjælp af f.eks. kontrolanordninger som detektorer, der kan spore lækager eller gennem regelmæssige kontrolmålinger af luftkoncentrationer.

Hvis der er behov for procesventilation, skal der være en kontrolanordning, der giver signal hvis der er en fejl i ventilationens effektivitet.

Der kan med fordel anvendes skriftlige sikkerheds- og håndteringsinstruktioner til at angive hvor og hvornår der skal udføres kontroller.

Steder, hvor CMR-stoffer håndteres, skal identificeres og afgrænses, så der heller ikke unødvendigt personale til stede.

Hvis det opdages, at en medarbejder har været eksponeret for CMR stoffer eller materialer, er arbejdsgiveren ansvarlig for at registrere medarbejderen og vedligeholde en liste over eksponerede medarbejdere.

Oplysningerne skal opbevares i:

  • 40 år for kræftfremkaldende og mutagene stoffer.
  • 5 år for reproduktionstoksiske stoffer.

Følgende årsager kan være grund til eksponering:

  • nogen har arbejdet i luftkoncentrationer, der er højere end en eventuel grænseværdi.
  • ventilationen har af en eller anden grund ikke har været tilfredsstillende.
  • en ulykke eller spild har resulteret i en midlertidig høj eksponering.
  • personligt beskyttelsesudstyr til arbejdet ikke er blevet brugt eller har været utilstrækkeligt.
  • håndterings- og sikkerhedsinstruktionerne ikke er blevet fulgt.
  • hvis arbejdet ikke er planlagt og overvåget, og medarbejderne ikke er blevet informeret om stoffernes farer.

Få hjælp af eksperter

Det kan være en god idé at få hjælp af eksperter for at komme i gang med arbejdet og for at sikre at alt arbejde udføres efter lovgivningen. Vi tilbyder ekspertise og rådgivning til at hjælpe virksomheder med at identificere, håndtere og reducere risikoen for eksponering af CMR-stoffer.

Vores ydelser omfatter risikovurderinger, uddannelse og sikring af at virksomheder overholder gældende lovgivning. At være opmærksom på risici ved eksponering af CMR-stoffer er afgørende for et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere og er en investering i virksomhedens langsigtede bæredygtighed og succes. 

Intersolia team - Systematisk arbejdsmiljøarbejde
Del