Brug af sikkerhedsdatablade er en grundlæggende del af sikker kemikaliehåndtering på arbejdspladsen. Men hvad vil det egentlig sige at anvende et sikkerhedsdatablad i praksis? Et sikkerhedsdatablad (SDB) er meget mere end et stykke dokumentation – det er en uvurderlig guide til at forstå risiciene ved kemikalier og herved træffe de rigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved at fortolke og anvende oplysningerne i et SDB kan du forebygge ulykker og beskytte både miljøet og medarbejdernes sundhed.
I denne artikel gennemgår vi, hvordan du kan bruge et sikkerhedsdatablad i praksis, hvorfor det er så vigtigt, og hvordan det kan hjælpe dig med at overholde lovgivningen og skabe et sikkert arbejdsmiljø.
Hvad er et sikkerhedsdatablad (SDB)?
Et sikkerhedsdatablad (SDB) er et digitalt eller fysisk dokument, der er knyttet til et specifikt kemikalie og det indeholder bl.a. nødvendig information om hvordan skader på mennesker og miljø kan forebygges. Et sikkerhedsdatablad skal tilpasses forholdene i de lande hvori kemikaliet markedsføres og være i overensstemmelse med både nationale og europæiske bestemmelser. Ifølge både dansk og europæisk lovgivning skal alle professionelle brugere og distributører hurtigt og nemt kunne få adgang til sikkerhedsdatabladet.
Sikkerhedsdatabladet udarbejdes enten af producenten, leverandøren eller importøren og skal herefter holdes ajour med de senest tilgængelige oplysninger og formatkrav. Kravene til, hvornår der skal udarbejdes et sikkerhedsdatablad, er fastsat i artikel 31 i REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) og formatet for et sikkerhedsdatablad er fastsat i bilag II til REACH.
Hvis du anvender oplysningerne i SDB’et korrekt i dit arbejde med kemikalier, kan det hjælpe dig med at forebygge ulykker og beskytte medarbejdernes sundhed og miljøet.
I denne artikel ser vi på sikkerhedsdatablade, hvad de er, og hvornår de er nødvendige.
Hvordan kan du bruge sikkerhedsdatabladet i praksis?
Afhængigt af hvor i dit arbejde du håndterer kemikalier, kan informationerne i SDB’et anvendes på flere måder. Sikkerhedsdatabladets punkter referer til forskellige dele af håndteringen af kemikalier herunder når kemikaliet transporteres, opbevares, håndteres eller når affaldet skal bortskaffes. Oplysningerne i sikkerhedsdatabladet er også vigtige i tilfælde af en ulykke.
Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan du kan anvendes informationerne i SDB’et i praksis, når du håndterer kemikalier.
Ved modtagelse og opbevaring af kemikaliet
Når du modtager et kemikalie, skal der medfølge et sikkerhedsdatablad. Start med at identificere kemikaliets farlige egenskaber som er beskrevet i sikkerhedsdatabladets punkt 2. Ved at kigge på dette punkt først får du et hurtigt overblik over produktets fareklassificering og risici.
Her finder du:
- Faresymboler, der advarer om specifikke risici, f.eks. antændelighed, giftighed eller ætsning.
- H-sætninger (faresætninger), der beskriver specifikke risici, f.eks. »kan forårsage alvorlig øjenskade« eller »brandfarlig væske«.
- P-sætninger (sikkerhedssætninger) med råd om beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. »Bær beskyttelseshandsker«, » Opbevares køligt« eller »Undgå indånding af pulver«.
Nu hvor du har et overblik over kemikaliets egenskaber, kan du gå videre til sikkerhedsdatabladets Punkt 7: Håndtering og opbevaring. Her beskrives det, hvordan kemikaliet skal håndteres, og under hvilke forhold det skal opbevares for at minimere risici. Det kan dreje sig om temperaturkrav, ventilation, lysfølsomhed eller risici forbundet med at opbevare kemikaliet sammen med andre typer af kemiske stoffer og materialer. Det er vigtigt, at du følger instruktionerne i dette punkt for at holde din arbejdsplads sikker.
Endelig kan du i Punkt 10: Stabilitet og reaktivitet se yderligere informationer om forhold, der skal undgås, f.eks. mulige farlige kemiske reaktioner, der kan opstå ved opvarmning eller blanding med andre stoffer.
Eksempel:
Du har et kemikalie, der i punkt 2 er klassificeret som en »brandfarlig væske« med faresætning H225 (Meget brandfarlig væske og damp). Her anbefales det at kemikaliet opbevares i et køligt, ventileret, brandsikkert skab i henhold til punkt 7. Derudover kan du se, at det ikke må placeres i nærheden af brandfarlige aerosoler, som det fremgår af punkt 10.
Når du skal arbejde med et kemikalie i praksis
Når du arbejder med et kemikalie, er det vigtigt at fokusere på de punkter i sikkerhedsdatabladet, der indeholder oplysninger om risici, sikker håndtering og beskyttelsesforanstaltninger. Her er de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på:
PUNKT 2: Fareidentifikation
Før du starter med at arbejde med et kemikalie, bør du identificere kemikaliets farepiktogrammer og faresætninger i sikkerhedsdatabladets punkt 2, der advarer om specifikke risici. Risiciene kan omfatte fysiske fare såsom brændbarhed, miljøfare og sundhedsfare, som f.eks. advarsel om alvorlige øjenskader. Derudover er det vigtig at gøre sig bekendt med P-sætningerne, der angiver hvordan kemikaliet kan håndteres sikkert herunder hvilke beskyttelsesforanstaltninger, du bør træffe, når du arbejder med kemikaliet. Eksempler på dette er beskyttelsesudstyr og råd om opbevaring.
PUNKT 4: Førstehjælpsforanstaltninger
I dette punkt beskrives, hvad man skal gøre i en uheldssituation, hvor der er sket en personskade, f.eks. ved hudkontakt, indånding, øjenkontakt eller indtagelse af kemikaliet. Det er vigtigt at have sat sig ind i disse oplysninger før uheldssituationen opstår og sikre at oplysningerne er let tilgængelige i tilfælde af en ulykke, så der hurtigt kan ydes korrekt førstehjælp ved eksponering for kemikaliet.
PUNKT 5: Brandbekæmpelse
Hvis kemikaliet er brandfarligt eller kan reagere i tilfælde af brand, finder du i punkt 5 oplysninger om, hvordan du skal forholde dig:
- Egnede slukningsmidler: hvilke slukningsmidler der virker bedst.
- Særlige farer: f.eks. hvis produktet kan afgive farlige gasser i tilfælde af brand.
- Anvisninger for brandmandskab: Her angives hvilket beskyttelsesudstyr og beskyttelsesforanstaltninger der skal anvendes af brandmandskabet.
PUNKT 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler
Dette punkt er afgørende for at sikre medarbejdernes sundhed, da det bl.a. beskriver:
- Individuelle beskyttelsesforanstaltninger: her angives hvilke personlige værnemidler (PPE) der er brug for, f.eks. handsker, beskyttelsesbriller eller åndedrætsværn.
- Egnede foranstaltninger: her skal angives foranstaltninger til at kontrollere eksponeringen herunder råd om f.eks. ventilation.
Open Access
Spridning av information och SDB gjort enkelt
Skapa era egna QR-koder för olika iChemistry-avdelningar, och dela dem med medarbetarna online eller genom att skriva ut QR-koden. Ingen inloggning krävs, och viktig information nås direkt genom att snabbt scanna QR-koden med mobilkameran.
Når der sker en ulykke
Selvom man arbejder sikkert, kan der ske en ulykke. Hvis der sker en ulykke eller et spild, mens du arbejder med kemikaliet, er det vigtigt at være opmærksom på de punkter i sikkerhedsdatabladet, hvor du kan finde den relevante information.
Her er de vigtigste punkter, som du skal være opmærksom på:
PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden
Tjek om kemikaliet har en UFI-kode og hav oplysningerne klar, hvis du får brug for at kontakte Giftlinjen.
PUNKT 2: Fareidentifikation
Det er vigtigt, at du kender faresymbolerne og faresætningerne. De giver dig et hurtigt overblik over, om kemikaliet er farligt for dig eller miljøet. Det er essentielt at kende faren i tilfælde af en ulykkessituation, så du kan reagere korrekt hvis du f.eks. spilder en ætsende væske på din hånd eller udleder et miljøfarligt stof.
Læs mere om faresymboler og hvilke der findes.
PUNKT 4: Førstehjælpsforanstaltninger
I dette punkt beskrives, hvad man skal gøre i en uheldssituation, hvor der er sket en personskade, f.eks. ved hudkontakt, indånding, øjenkontakt eller indtagelse af kemikaliet. Det er vigtigt at have sat sig ind i disse oplysninger før uheldssituationen opstår og sikre at oplysningerne er let tilgængelige i tilfælde af en ulykke, så der hurtigt kan ydes korrekt førstehjælp ved eksponering for kemikaliet.
PUNKT 6: Forholdsregler over for udslip ved uheld
Dette punkt indeholder instruktioner om, hvordan man håndterer spild eller lækager:
- Miljøbeskyttelsesforanstaltninger: her gives informationer om hvilke foranstaltninger der skal træffes ved et spild, f.eks. hvis stoffet ikke må komme i kloakken.
- Metoder og udstyr til inddæmning og oprensning: hvordan man sikrer området og forhindrer spredning, samt hvilke materialer og metoder der er sikrest at bruge i tilfælde af spild.
Når du skal bortskaffe produktrester eller materialer, der har været i kontakt med kemikaliet
PUNKT 13: Bortskaffelse
I dette punkt finder du oplysninger om, hvordan man håndterer, behandler og bortskaffer affald fra kemikalier på en sikker og miljøvenlig måde. Her kan f.eks. være angivet specifikke råd om håndtering i tilfælde, hvor affaldet er farligt og derfor skal mærkes/emballeres på en særlig måde inden bortskaffelse. Der gives også oplysninger om, hvordan emballagen skal bortskaffes.
Start med at kontrollere, om kemikaliet er klassificeret som farligt affald, og følg den anbefalede bortskaffelsesmetode for både produktet og emballagen. Følg alle forholdsregler for at forhindre, at produktet skader miljøet. Undgå at hælde kemikaliet i afløbet eller blande det med andet affald, der kan forårsage farlige reaktioner. Hvis der er angivet en affaldskode, skal du bruge den til affaldsdokumentation og rapportering til de relevante myndigheder eller affaldsaktører.
Når du indkøber et nyt kemikalie
Inden du indfører et nyt kemikalie i din organisation, bør du kontrollere med leverandøren at de har et sikkerhedsdatablad der er tilpasset det korrekte sprog og marked hvor I anvender kemikaliet. SDB’et skal modtages seneste sammen med kemikaliet og her kan du tjekke om databladet er korrekt opdateret i henhold til gældende lovgivning. Herefter bør du se om jeres anvendelse af kemikaliet stemmer overens med punkt 1.2 i SDB’et.
Gennemse herefter punkt 2 for at se kemikaliets klassificering og andre farlige egenskaber. Overvej om virksomheden har en kemikaliestrategi der gør at nogle klassificeringer helt bør undgås. Hvis kemikaliet f.eks. er klassificeret som CMR (H350, H340, H360), Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding (H334) eller er akut toksisk (H330, H330, H310), bør det kun anvendes i virksomheden, hvis der er et specifikt behov, hvor der ikke findes bedre alternativer.
Tjek også, at kemikaliet ikke indeholder uautoriserede eller uønskede stoffer i punkt 3. Indeholder kemikaliet f.eks. stoffer der er omfattet af en begrænsning? (REACH bilag XVII)
Læs mere om restriktionslister og hvordan du anvender dem.
Derudover bør du altid efterspørger om det pågældende kemikalie har et eksponeringsscenarie (ES), når du indkøber et nyt kemikalie i virksomheden. Eksponeringsscenariet beskriver nemlig de forhold og risikoforanstaltninger du skal anvende for at arbejde sikkert med kemikaliet. Oplysninger om, hvorvidt kemikaliet har et eksponeringsscenarie, kan også være inkluderet i sikkerhedsdatabladet.
Når virksomheden har besluttet at indføre et nyt kemikalie, skal håndteringen risikovurderes, og der skal udarbejdes en sikkerhedsinstruktion. Flere af sikkerhedsdatabladets punkter kan være relevante at se på, afhængigt af hvor farligt kemikaliet er (klassificering) og de mængder, der håndteres.
Risikovurdering af kemiske produkter
Denne artikel forklarer, hvordan man foretager en risikovurdering af kemiske produkter, og hvad der er vigtigt at overveje.
Når du skal transportere kemikalier
Før du begynder at transportere kemikalier, er det vigtigt, at du læser det medfølgende sikkerhedsdatablad. I sikkerhedsdatabladets punkt 14 kan du se, om kemikaliet er klassificeret som farligt gods til transport. Farligt gods kræver bl.a. uddannelse, da det er vigtigt, at det håndteres korrekt.
Du skal også vide, om kemikaliet skal håndteres eller opbevares på en bestemt måde. Er der noget, man skal undgå? For eksempel hvis kemikaliet ikke må stables, skal holdes ude af direkte sollys eller opbevares ved en bestemt temperatur. Du kan finde disse oplysninger i punkt 7.
Der kan også være personlige værnemidler, du skal anvende, når du håndterer kemikaliet. Det kan du finde oplysninger om i punkt 8.
Du skal også sørge for, at det rigtige førstehjælpsudstyr er tilgængeligt på aflæsningsstedet. Der kan ske ulykker i alle faser af produkthåndteringen, også ved aflæsning. Så tjek punkt 4 for at se, om du har brug for noget ud over dit sædvanlige udstyr. Det samme gælder for brandslukning og slukningsmidler på aflæsningsstedet. Det kan du finde i punkt 5.
Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe!
Vores EHS-konsulenter har omfattende erfaring med kemisk risikovurdering og arbejdspladsvurderinger, og står klar til at hjælpe dig med at forbedre sikkerheden og overholde lovkravene. Vi tilbyder også træning i miljø- og arbejdsmiljølovgivning, REACH, kemikaliehåndtering og risikovurdering.
Har du spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os ved at klikke på knappen nedenfor eller sende en e-mail direkte til consulting.dk@intersolia.com
