🎥 Webinarer 28. august

Ændrede krav: CMR stoffer i Dansk lovgivning

Hvornår kræves der et sikkerhedsdatablad (SDB)?

Säkerhetsdatablad

Sikker håndtering af kemiske stoffer og blandinger er afgørende for at beskytte både mennesker og miljøet. En central del af sikker kemikaliehåndtering er at leverandører leverer et korrekt sikkerhedsdatablad (SDB), som indeholder al relevant information om farer og sikkerhedsforanstaltningerne ved kemikaliet.

Så hvornår kræves der egentlig et SDB, hvilke sprogkrav gælder og hvilke ansvar har leverandørerne?

I denne artikel gennemgår vi de grundlæggende krav i henhold til artikel 31 i REACH-forordningen (1907/2006), samt hvad du som leverandør skal overveje for overholde lovgivningen og hvordan du sikrer, at de produkter du bringer på markedet håndteres sikkert og korrekt.

Indhold

Hvornår kræves der et sikkerhedsdatablad?

Som leverandør af et stof eller en blanding er det vigtigt at vide hvornår et sikkerhedsdatablad (SDB) skal udleveres. I henhold til bilag II i REACH-forordningen (1907/2006) skal et sikkerhedsdatablad leveres til modtageren, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

  1. Klassificeret som farligt: Hvis et stof eller en blanding opfylder kriterierne for at blive klassificeret som farligt i henhold til forordningen (EF) nr. 1272/2008.
  2. PBT eller vPvB: Hvis et stof er klassificeret som persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold til bilag XIII kriterierne.
  3. Liste i henhold til artikel 59, stk. 1: Hvis et stof er optaget på listen i henhold til artikel 59.1 af andre årsager end de ovenfor nævnte.
  4. Blandinger, der ikke er klassificeret som farlige: Hvis en blanding ikke er klassificeret som farlig i henhold til forordningen (EF) nr. 1272/2008, skal leverandøren efter anmodning give modtageren et sikkerhedsdatablad i henhold til bilag II, hvis følgende er opfyldt:
    1. Indeholder mindst ét stof, der udgør en risiko for sundhed eller miljø ved koncentrationer på mindst 1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger og mindst 0,2 volumenprocent for gasblandinger.
    2. Indeholder mindst ét stof med koncentrationer på mindst 0,1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger der er kræftfremkaldende kategori 2, reproduktionstoksiske kategori 1A, 1B eller 2, hudsensibiliserende kategori 1, respiratorisk sensibiliserende kategori 1 eller har virkninger på eller via Dette gælder også hvis det er klassificeret som PBT eller vPvB, eller hvis det af andre årsager end de nævnte i 1) er blevet tilføjet listen i artikel 59.1.
    3. Indeholder et stof med en EU-grænseværdi.
Alles, was Sie über Sicherheitsdatenblätter (SDB) wissen müssen

Sprogkrav

Medmindre andet er angivet af det pågældende land, skal sikkerhedsdatabladet udleveres på det officielle sprog i de lande, hvor stoffet eller blandingen distribueres. For eksempel skal sikkerhedsdatablade i Danmark være på dansk. Hvis en EU/EØS-leverandør har et kemikalie til professionel brug med SDB-krav på det danske marked, skal de give modtageren et SDB på dansk.

Hvis du som modtager, ikke modtager et dansk SDB, er du selv ansvarlig for at oversætte det til dansk inden videresalg i Danmark.

Sprogkravet gælder ikke når en virksomhed fremstiller eller importerer et produkt til eget brug, og heller ikke hvis produktet ikke kræver et SDB i henhold til kravene ovenfor.

Arbejdsmiljøstyrelsen har dog regler, der dækker medarbejderens ret til information, hvilket kan påvirke sprogvalget for SDB.

Undtagelser

Der skal ikke leveres et sikkerhedsdatablad for farlige stoffer eller blandinger, der sælges til private. Det kræves dog, at der gives tilstrækkelig information til at brugerne om sundhed, sikkerhed og miljø. Du skal dog kunne levere et sikkerhedsdatablad, hvis en professionel bruger af produktet anmoder om det.

Visse produkter såsom lægemidler og kosmetiske produkter, der anvendes af slutbrugere, er undtaget fra SDB-kravet. Artikler er heller ikke omfattet af SDB-kravet.

Utbildning

Säkerhetsdatablad och märkning

Under utbildningen går vi igenom relevant lagstiftning och hur ett säkerhetsdatablad byggs upp. Vi tittar på vanliga fel i säkerhetsdatablad och på hur man klassificerar en blandning.

Ansvar for import udenfor EU/EØS

Hvis du importerer fra en leverandør uden for EU/EØS og videresælger produktet, er det dit ansvar at udarbejde og levere et sikkerhedsdatablad der overholder kravene i REACH-forordningen.

Ønsker du at vide mere om sikkerhedsdatabladene kan du se vores videoer, hvor vi gennemgår kravene punkt for punkt.

Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe!

Vores EHS-konsulenter har omfattende erfaring med registrering- og substitutionsarbejde og står klar til at hjælpe dig med at forbedre sikkerheden og overholde lovkravene. Vi tilbyder også træning i miljø- og arbejdsmiljølovgivning, REACH, kemikaliehåndtering og risikovurdering.

Har du spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os ved at klikke på knappen nedenfor eller sende en e-mail direkte til consulting@intersolia.com.

Del