Reducer risici på arbejdspladsen og undgå påbud i forbindelse med lovpligtige tilsyn
Sikkerhedsdatablade udgør grundlaget af den information du har brug for i arbejdet med at beskytte dig selv og dine medarbejdere når der arbejdes med kemikalier. Alle der arbejder med kemikalier vil have en naturlig interesse i at tilegne sig detaljeret viden om de risici der er forbundet med arbejdet.
Hvis din virksomhed markedsfører kemikalier, der er klassificeret som farlige, er den derfor forpligtet til at udarbejde og udlevere sikkerhedsdatablade til relevante aktører i leverandørkæden (både professionelle brugere og forhandlere).
Sikkerhedsdatabladet har til formål at beskrive de risici, der kan opstå ved håndtering af kemikaliet, samt at beskrive de passende foranstaltninger til beskyttelse af slutbrugere og hvordan der skal handles i tilfælde af en ulykke. Oplysningerne bør altid være ajourførte, og sikkerhedsdatabladet bør altid skrives på det officielle sprog på det marked, hvor kemikaliet sælges.
Selvom det både er et national og europæisk krav, at sikkerhedsdatabladet skal udleveres ved salg af et kemisk stof eller blanding, kan det være en udfordring at holde sikkerhedsdatabladene opdaterede både for leverandører og slutbrugere.
Det kræver en fast arbejdsgang hvor sikkerhedsdatabladene rutinemæssigt kontrolleres. Mangel på opdaterede sikkerhedsdatablade kan føre til inddragelse af tilladelser og udstedelse af påbud som konklusion på inspektion fra myndighedernes side.
For at sikre opdaterede og korrekte oplysninger på sikkerhedsdatabladene kan der med fordel derfor anvendes et kemikaliestyringssystem. Et sådant system giver mulighed for at holde styr på alle kemikalier i virksomheden og for hurtig og nem at få adgang til opdaterede sikkerhedsdatablade på det korrekte sprog.
Hvad er et sikkerhedsdatablad?
Et sikkerhedsdatablad er et digitalt eller fysisk dokument, der er knyttet til et specifikt kemikalie og det indeholder bl.a. nødvendig information om hvordan skader på mennesker og miljø kan forebygges. Et sikkerhedsdatablad skal tilpasses til forholdene i de lande hvori kemikaliet markedsføres og være i overensstemmelse med både nationale og europæiske bestemmelser.
Ifølge både dansk og europæisk lovgivning skal alle professionelle brugere og distributører hurtigt og nemt kunne få adgang til sikkerhedsdatabladet. Sikkerhedsdatabladet udarbejdes enten af producenten, leverandøren eller importøren og skal herefter holdes ajour med de senest tilgængelige oplysninger og formatkrav.
Kravene til, hvornår der skal udarbejdes et sikkerhedsdatablad, er fastsat i artikel 31 i REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) og formatet for et sikkerhedsdatablad er fastsat i bilag II til REACH.
Oversættelse og opdatering af sikkerhedsdatablade
Sikkerhedsdatablade skal holdes ajour og opfylde aktuelle regler. Det betyder, at virksomheden regelmæssigt bør gennemgå sikkerhedsdatablade for aktive kemikalier og opdatere dem, når der offentliggøres nye relevante oplysninger.
Producenter, leverandører og importører er også forpligtet til at give tidligere kunder et nyt sikkerhedsdatablad, hvis der foretages en opdatering inden for 12 måneder efter et køb. Sikkerhedsdatabladene for virksomhedens kemiske stoffer og blandinger skal opbevares i minimum 10 år efter modtagelse/udarbejdelse i tilfælde af senfølger for aktuelle og tidligere medarbejdere. Dokumentationen skal også være tilgængelig hvis den efterspørges ved en myndighedsinspektion.
I henhold til REACH skal sikkerhedsdatabladet, ud over at være opdateret, oversættes til de sprog, der anvendes på de markeder, hvor kemikaliet markedsføres. Hvis du importerer kemikalier til det danske marked, skal du derfor være i stand til at levere de tilhørende sikkerhedsdatablade på dansk.
Hvornår er der behov for et sikkerhedsdatablad?
Som leverandør er sikkerhedsdatablade en essentiel del af at markedsføre kemikalier. Opdaterede og korrekt udførte sikkerhedsdatablade signalerer kvalitet hos køberne og skaber ansvarlighed hos leverandørerne. Enhver virksomhed, der markedsfører et farligt kemikalie med henblik på salg til professionelle kunder, skal kunne fremlægge et sikkerhedsdatablad, hvis køber, Arbejdstilsynet eller Kemikalieinspektionen anmoder herom.
Det er dog ikke alle kemikalier, der kræver et sikkerhedsdatablad. Det gælder f.eks. lægemidler, fødevarer og kosmetiske produkter, der er beregnet til slutbrugere. Sikkerhedsdatablade er ikke påkrævet for farlige kemikalier såfremt de kun anvendes af almindelige forbrugere på detailmarkedet.
Hvis kemikaliet ikke er klassificeret som farligt og ikke indeholder nogle klassificerede stoffer eller stoffer med grænseværdier, er det ikke nødvendigt at udarbejde et sikkerhedsdatablad. Det kan dog være relevant at udarbejde et sikkerhedsdatablad alligevel for at vise, hvordan kemikaliet skal håndteres sikkert.
Sikkerhedsdatablade er påkrævet for:
- Stoffer og blandinger, der er klassificeret som farlige (f.eks. brandfarlige, oxiderende, eksplosive, sundheds- eller miljøfarlige) i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008.
- Produkter der indeholder stoffer, der er langsomt nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige (PBT) eller svært nedbrydelige og meget bioakkumulerende (vPvB).
- Produkter der indeholder stoffer, der er på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC).
Sikkerhedsdatablade skal efter anmodning udleveres for:
- Blandinger der ikke er klassificeret som farlige, men indeholder mindst ét farligt stof i koncentrationer på mindst 1 % for ikke-gasformige blandinger og mindst 0,2 % for gasformige blandinger.
- Blandinger der ikke er klassificeret som farlige, men indeholder et stof, der har en EF-grænseværdi for eksponering på arbejdspladsen.
- Blandinger der ikke er klassificeret som farlige, men indeholder mindst ét stof, der kan identificeres som PBT- eller vPvB-stof eller et stof der er på kandidatlisten i koncentrationer på mindst 0,1 % for ikke-gasformige blandinger.
Hvem er ansvarlig?
Den person, der udleverer sikkerhedsdatabladet, er altid ansvarlig for dets indhold, uanset hvem producenten er. Det er din rolle i leverandørkæden, der bestemmer dine forpligtelser; disse forpligtelser er fastsat i artikel 31 i REACH-forordningen.
Som distributør af kemikalier er det vigtigt at kontrollere de sikkerhedsdatablade der modtages og kontrollere, at de sikkerhedsdatablade der videredistribueres er korrekte. Derfor kan du som distributør også være nødt til at supplere eller oversætte oplysningerne i sikkerhedsdatabladet, inden at videre distribution kan foretages.
Kemikalieleverandøren skal angives på sikkerhedsdatabladet, uanset om det f.eks. er en producent eller en distributør, og derfor skal hvert led i leverandørkæden udfylde sikkerhedsdatabladet med kontaktoplysninger, herunder den fulde adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige for de medarbejdere, der er berørt af oplysningerne, herunder specielt de medarbejdere, der håndterer kemikalierne. Det er også arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne kan forstå de fremlagte oplysninger og at udføre risikovurderinger på de processer der kræver brug af kemikalier (se særskilt artikel).
Hvordan og hvornår skal sikkerhedsdatabladene leveres?
Sikkerhedsdatabladet skal ifølge loven udleveres gratis, enten digitalt eller i papirform, til alle professionelle brugere. En leverandør er forpligtet til at udlevere et sikkerhedsdatablad senest den dag, hvor kemikaliet leveres første gang.
Sikkerhedsdatabladene skal være let tilgængelige på det sted hvor kemikalierne anvendes. Det kan enten gøres i papirform eller du kan opbevare dine sikkerhedsdatablade digitalt f.eks. ved hjælp af et kemikaliestyringssystem. Systemet giver dig mulighed for at administrere dine kemikalier, overholde gældende lovgivning og minimere potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici gennem aktiv stillingtagen til risici.
Hvordan læser man et sikkerhedsdatablad?
Et sikkerhedsdatablad skal indeholde oplysninger om sundheds-, miljø- og sikkerhedsrisici ved håndtering af kemikaliet og om, hvordan du bedst beskytter dig selv, dine kolleger og miljøet. En forudsætning for at kunne anvende disse oplysninger er at man kan læse og fortolke sikkerhedsdatabladet.
Sikkerhedsdatabladet er opdelt i 16 nummererede punkter, der er defineret i REACH-forordningen (bilag II) og ingen af punkterne kan udelades. De fleste punkter er opdelt i underpunkter, og nogle af oplysningerne er rettet mod eksperter, men de fleste punkter er vigtige for at bruger kan håndtere kemikaliet sikkert.
Herunder har vi med rød tekst fremhævet de punkter i sikkerhedsdatabladet vi normalt anbefaler brugere at fokusere på inden et kemikalie anvendes. De resterende punkter er som oftest ikke relevante, men kan være vigtige hvis læseren har en speciel rolle i forhold til virksomheden og håndteringen af kemikaliet.
Hvad indeholder et sikkerhedsdatablad?
Sikkerhedsdatabladet skal bestå af 16 punkter, hvis overskrifter, underoverskrifter og rækkefølge er obligatoriske. Oplysningerne om kemikaliets farlige egenskaber og om, hvordan brugeren kan beskytte sig selv og miljøet, skal være tilgængelige under de relevante punkter. Sikkerhedsdatabladet skal være letlæseligt, klart formuleret og være affattet på korrekt sprog.
DE 16 OBLIGATORISKE PUNKTER I SIKKERHEDSDATABLADET
1. Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden
Under punkt 1 anføres stoffets eller blandingens navn og de relevante identificerede anvendelser. Leverandørens navn og kontaktoplysninger skal også angives sammen med et telefonnummer i tilfælde af en nødsituation. Hvis der er tale om et registreringspligtigt stof, skal dets registreringsnummer også angives her.
2. Fareidentifikation
I punkt 2 skal den korrekte klassificering og mærkning angives i kombination med andre farlige egenskaber, som ikke udløser klassificering og mærkning, f.eks. “støvrisiko”.
3. Sammensætning af/ oplysning om indholdsstoffer
I punkt 3 skal stoffet eller indholdsstofferne i blandingen angives med navn, oplysninger om koncentration (kun for blandingers indholdsstoffer), klassificering og kemisk identitet.
4. Førstehjælpsforanstaltninger
Punkt 4 indeholder førstehjælpsinstruktioner med oplysninger om de vigtigste symptomer og virkninger – både forsinkede og akutte.
Det er vigtigt, at oplysningerne er skrevet på en sådan måde, at en person uden medicinsk uddannelse kan forstå, hvordan behandlingen udføres og om der er behov for medicinsk behandling.
5. Brandbekæmpelse
I punkt 5 beskrives, hvad der er nødvendigt for at bekæmpe en brand. Her skal angives, hvilke slukningsmidler der er egnede og hvilke der er uegnede (dvs. både dem, der er ineffektive, og dem, der kan forværre situationen ved f.eks. at reagere med produktet).
Det skal også beskrives, om der er behov for særligt beskyttelsesudstyr til indsatspersonale og om produktet kan indebære særlige farer i tilfælde af brand, f.eks. dannelse af giftig kuliltegas.
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld
Punkt 6 indeholder anbefalinger til, hvordan der skal handles i tilfælde af udslip, lækage eller frigivelse, og hvordan man kan forhindre eller minimere skadelige virkninger på mennesker, ejendom og miljø. Her skal også nævnes beskyttende foranstaltninger, personlige værnemidler og nødprocedurer som anvendes i forbindelse med en afværgeindsats.
Hvor det er relevant, bør der her også henvises til afsnit 8 og 13.
7. Håndtering og opbevaring
Punkt 7 giver råd om sikker kemikaliehåndtering. Der skal lægges vægt på personlige værnemidler, der er passende for de identificerede anvendelser, der er nævnt i punkt 1.2 og kemikaliets specifikke egenskaber.
Oplysningerne skal også være i overensstemmelse med produktets fareegenskaber og eventuelle eksponeringsscenarier, der er blevet fastlagt.
De råd, der gives om opbevaring, skal være i overensstemmelse med de egenskaber, der er beskrevet i punkt 9 og beskrive, hvordan kemikaliet opbevares på den sikrest mulige måde med hensyn til f.eks. emballagens integritet, korrosion, temperatur, sollys og ventilation.
8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler
I punkt 8 skal gældende grænseværdier for indgående stoffer angives sammen med oplysninger om, hvordan arbejdstagerne kan begrænse deres eksponering for stoffet/blandingen på arbejdspladsen.
Dette omfatter en beskrivelse af personlige værnemidler som f.eks. øjenbeskyttelse, handsker og åndedrætsværn samt oplysninger om, hvornår disse skal anvendes.
9. Fysisk-kemiske egenskaber
I punkt 9 beskrives det kemiske stof eller blandings relevante fysiske og kemiske egenskaber som f.eks. farve, lugt, densitet, viskositet, pH-værdi, flamme- og frysepunkt. Meget stærke syrer eller basiske stoffer og blandinger (pH≤2 eller pH≥11,5) kan klassificeres ofte som “ætsende”.
Oplysninger, der vedrører fysiske fareklasser, men som ikke har resulteret i en klassificering, kan også være relevante at medtage her. Dette gælder f.eks. for eksplosivstoffer, brændbare gasser og selvreaktive stoffer og blandinger.
10. Stabilitet og reaktivitet
I punkt 10 beskrives kemikaliets stabilitet og risikoen for farlige reaktioner under særlige anvendelsesbetingelser og udledning i miljøet. Der skal f.eks. beskrives kemisk stabilitet, forhold, der skal undgås, og uforenelige materialer.
11. Toksikologiske oplysninger
Punkt 11 indeholder hovedsageligt oplysninger til medicinsk personale, arbejdsmiljøeksperter og toksikologer. Der gives her en kort, men fuldstændig beskrivelse af de toksikologiske virkninger og de data om de forsøg, der er anvendt til at identificere dem.
I dette punkt nævnes de fareklasser, der påvirker menneskers sundhed, og oplysninger om sundhedsvirkninger og symptomer, der kan forekomme ved sandsynlige eksponeringsveje. Dette omfatter både forsinkede og akutte virkninger samt kroniske virkninger af kort- og langvarig eksponering. Punkt 11 skal afspejle den sundhedsklassificering der er givet i punkt 2.
12. Miljøoplysninger
Punktet indeholder hovedsageligt oplysninger til miljøteknisk personale og miljøkemikere.
Punkt 12 beskriver de kemiske egenskaber, der kan påvirke miljøet i tilfælde af et udslip, samt relevante data såsom toksicitet, persistens, nedbrydelighed og bioakkumulering.
Punkt 12 skal afspejle den miljøklassificering der er givet i punkt 2.
13. Forhold vedrørende bortskaffelse
Punkt 13 omhandler passende affaldshåndtering, både for kemikaliet og for eventuel emballage. Metoderne kan omfatte forbrænding, genanvendelse eller deponering.
Det bør også nævnes, om det overskydende produkt er klassificeret som farligt affald.
14. Transportoplysninger
I punkt 14 skal eventuelle klassificeringsoplysninger angives for transport ad vej, jernbane, sø, indre vandveje og luft. Hvor det er relevant, skal der også angives transportklassifikationer i henhold til følgende regelsæt for hver transportform:
– ADR (vej)
– RID (jernbane)
– IMDG (søfart)
– ICAO/IATA (luft)
De oplysninger, der skal angives, er UN-nummer, transportfareklasse, godsbetegnelse og emballagegruppe. Ved søtransport skal det tekniske navn i visse tilfælde også angives for varer, der transporteres i henhold til IMDG-koden.
15. Oplysninger om regulering
I punkt 15 angives det, om kemikaliet er omfattet af yderligere EU-lovgivning eller national lovgivning. Det anføres også, om leverandøren har foretaget en kemisk sikkerhedsvurdering af stoffet/blandingen.
16. Andre oplysninger
I punkt 16 udfyldes andre relevante oplysninger, som ikke er anført under punkt 1-15. Dette kan f.eks. omfatte revisionshistorik, ændringer i forhold til tidligere versioner af sikkerhedsdatabladet, ordforklaringer og henvisninger til kilder – samt den fulde ordlyd af hver enkelt fare- og sikkerhedssætning, hvis de ikke er angivet i punkt 3.
Hvordan og hvornår skal sikkerhedsdatabladet anvendes?
Relevante medarbejdere bør altid gennemgå sikkerhedsinformationerne, før kemikaliet tages i brug første gang. Sikkerhedsdatabladet er ofte meget omfattende mundfuld, og i mange tilfælde anvendes en sikkerhedsinstruktion, baseret på risikovurderingsarbejdet, i stedet, da den kan give de relevante sikkerhedsinformationer for den specifikke arbejdsplads.
Da en ret stor del oplysninger i sikkerhedsdatabladet er irrelevante for den specifikke arbejdsproces, kan en sikkerhedsinstruktion med fordel anvendes til at give medarbejderne forenklede og tilpassede sikkerhedsoplysninger.
Alle medarbejdere skal dog have adgang til sikkerhedsdatabladene, men det er ikke et krav at de har læst dem, så længe de er blevet instrueret i de væsentlige oplysninger.
Sikkerhedsoplysningerne er til for at beskytte medarbejdere og miljø. Medarbejderne bør derfor opdateres hyppigt, så de er velinformerede om de aktuelle risici og sikkerhedsprocedurer.
Sikkerhedsoplysningerne bør gennemgås regelmæssigt for at sikre at de altid er aktuelle og relevante for relevante arbejdsprocesser.
Opbevaring af sikkerhedsdatabladene
Sikkerhedsdatabladene skal opbevares let tilgængeligt for dem, der håndterer kemikalierne. Dette kan gøres både digitalt og fysisk. En fordel ved at opbevare sikkerhedsdatabladene digitalt i et kemistyringssystem er, at du altid har adgang til det senest opdaterede sikkerhedsdatablad. Hvis du opbevarer fysiske sikkerhedsblade skal disse manuelt opdateres og udprintes.
Lovgivning og forordninger
Oplysningerne i sikkerhedsdatabladet skal udarbejdes i overensstemmelse med REACH- og CLP-forordningerne (EF). Disse bestemmelser fastsætter kravene til indholdet og formatet af sikkerhedsdatablade, samt klassificeringen af stoffer og blandinger.
Ud over EU-lovgivningen er der nationale krav til sikkerhedsdatablade. I Danmark skal virksomheden overholde både Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler og bestemmelser.
REACH-forordningen
REACH er en forkortelse for “Registration, Evaluation, Authorization and Restriction of Chemicals” (registrering, evaluering, godkendelse og begrænsning af kemikalier). I henhold til REACH skal producenter og distributører af farlige kemiske stoffer levere sikkerhedsdatabladene for de kemikalier der markedsføres.
Bilag II til REACH indeholder præcise retningslinjer for, hvordan sikkerhedsdatablade skal udarbejdes, samt hvilke punkter og overskrifter de skal indeholde.
CLP-forordningen
CLP-forordningen fastsætter kravene til klassificering, mærkning og emballering af kemikalier. Et af hovedformålene med CLP-forordningen er at sikre, at farlige kemiske stoffer og blandinger klassificeres korrekt og på samme måde verden over, da der tages udgangspunkt i GHS bestemmelserne fra UN (GHS = Global Harmonised System).
Det er vigtigt for at beskytte menneskers sundhed og sikkerhed og miljøet.
Arbejde med stoffer og materialer
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 med senere ændringer omfatter ethvert arbejde med stoffer og materialer, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering, samt enhver risiko for udsættelse på arbejdspladsen for stoffer og materialer.
Klassificeringsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsen bekendtgørelsen nr. 1075 af 24. november 2011 beskriver klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger på det danske marked. Langt hen ad vejen bliver klassificeringsbekendtgørelsen overskygget af CLP, men der er særlige danske regler om opbevaring og godkendelse af giftige stoffer og blandinger.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er den ansvarlige myndighed, når det gælder sikkerhedsdatablade. Der føres tilsyn med alle danske industri virksomheder og det er ret almindeligt at der bliver spurgt til kemikaliehåndtering. Under inspektioner kan Arbejdstilsynet bl.a. kontrollere at farlige kemiske produkter er forsynet med korrekt udformede sikkerhedsdatablade og mærket med passende faresymboler.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål 1. Hvilke produkter behøver ikke et sikkerhedsdatablad?
Hvis stoffet eller blandingen ikke er klassificeret som farligt og ikke indeholder nogle klassifikationspligtige stoffer eller stoffer med grænseværdier, er det ikke nødvendigt at udarbejde et sikkerhedsdatablad.
Der er endvidere ikke pligt til at udarbejde og udsende sikkerhedsdatablade på lægemidler, fødevarer og kosmetik.
Spørgsmål 2. Hvem skal producenter og distributører levere sikkerhedsdatablade til?
Sikkerhedsdatabladet skal leveres til alle professionelle brugere. Det senest opdaterede sikkerhedsdatablad skal vedlægges, når kemikalier sælges og leveres.
Sikkerhedsdatabladet skal være modtagerens varetægt senest ved den første levering af kemikaliet.
For professionelle brugere, der indkøber kemikalier i detailleddet, skal et sikkerhedsdatablad være tilgængeligt på anmodning.
Spørgsmål 3. Hvor ofte skal sikkerhedsdatabladet opdateres?
Det er ikke angivet i de nuværende regler, hvor gamle sikkerhedsdatabladene må være, men sikkerhedsdatabladene skal gennemgås og opdateres regelmæssigt, efterhånden som retningslinjerne for kemiske stoffer og blandinger jævnligt opdateres i den gældende lovgivning og regler.
Der kan forvente en del opdateringsarbejde oven på en ændring af formatkravet. Dem har der været en del af de seneste år.
Spørgsmål 4. Hvor længe skal sikkerhedsdatabladet være tilgængeligt?
Sikkerhedsdatabladet skal følge kemikaliet fra fremstilling til slutbruger (undtagen detailhandel og private forbrugere) og skal altid være tilgængeligt på anmodning i mindst 10 år. Som slutbruger kan det være en fordel at gemme sikkerhedsdatablade på udgåede kemikalier, hvis der skulle opstå seneffekter hos aktuelle og tidligere medarbejdere.
Vi forenkler dit arbejde med sikkerhedsdatabladene
Vores EHS-konsulenter har stor erfaring med at arbejde med sikkerhedsdatablade og hjælper dig med at gennemgå, oversætte og udarbejde nye sikkerhedsdatablade for dine kemiske stoffer og blandinger.
Kontakt os, hvis du ønsker at strømline og forenkle brugen af sikkerhedsdatablade på din virksomhed, så tilpasser vi en løsning til dig.
Send os en mail på consulting.dk@intersolia.com
