Sikker transport af farligt gods er omfattet af flere regler og kræver derfor omhyggelig håndtering. I denne vejledning gennemgår vi, hvad farligt gods er og hvordan det skal klassificeres i henhold til internationale regler som ADR, IMDG og ICAO-TI/IATA DGR. Fra sprængstoffer til ætsende stoffer ser vi nærmere på de ni fareklasser og deres undergrupper.
Hvad er farligt gods?
Farligt gods er stoffer og materialer, som på grund af deres kemiske eller fysiske egenskaber kan forårsage skade på mennesker, dyr, sundhed, miljø eller ejendomme under transport. Hvis godset håndteres korrekt, er det ikke farligere end uklassificeret gods. Det er derfor vigtigt at de håndteres korrekt ved transport.
Regler for transport af farligt gods
I Danmark følger vi Bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods (BEK nr 915 af 26/06/2025).
Formålet med denne, er at forhindre og begrænse transport af farligt gods eller uautoiseret håndtering af gods, der kan forårsage skade på mennesker, dyr, sundhed, miljø m.m.
ADR
ADR er en forkortelse af Accord européen relatif au transport international des marchandises dangereuses par route (på dansk: Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). Den danske udgave af ADR offentliggøres af Færdselsstyrelsen hvert andet år. ADR 2025 trådte i kraft den 1. januar 2025. ADR gælder transport mellem EU- og EØS-lande, der er en del af aftalen.
ADN
ADN er den europæiske overenskomst om international transport af farligt gods ad indre vandveje. Aftalen har til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau ved international transport af farligt gods, at bidrage til beskyttelse af miljøet ved at forhindre forurening som følge af ulykke samt at lette transporten og fremme international handel med farligt gods. Dog anvendes ADN ikke i Danmark, men er godt at kende til alligevel.
IMDG-koden
IMDG er internationale retningslinjer for søtransport af farligt gods og står for International Maritime Dangerous Goods Code. IMDG-koden består blandt andet af generelle bestemmelser, påkrævet uddannelse og klassificeringer.
RID
RID står for Règlement concernant le transport international ferroviaire de marchandises Dangereuses, de internationale regler for jernbanetransport af farligt gods.
ICAO-TI
ICAO-TI kommer fra International Civil Aviation Organisation – Technical Instructions for the safe transport of dangerous goods by air. Som navnet antyder er det Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO), der udgiver de regler, der er gældende for alle lande, der er med i konventionen om international civil luftfart (går også under navnet Chicago-konventionen).
I Danmark håndteres reglerne af Trafikstyrelsen og udover ICAO-TI har vi i Danmark Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods (BEK nr 763 af 11/07/2008).
Udover dette, har IATA (International Aviation Organisation) og flyselskaberne udarbejdet yderligere regler under navnet DGR (Dangerous Goods Regulations), som er baseret på ICAO-TI.
Hvorfor har vi regler for transport af farligt gods?
Ved transport af et stof eller materiale, der er klassificeret som farligt gods, kan der ske meget under transporten. For at minimere risici er der udviklet regler og lovgivning. Ulykker og hændelser sker stadig ved transport, men det er i mange tilfælde et resultat af skødeløshed eller tilsidesættelse af reglerne.
Politiet, der er tilsynsmyndighed for vejtransport, standser køretøjer mærket med de orange skilte, der indikerer at lasten indeholder farligt gods. Mange vælger derfor ikke at skilte deres køretøjer for at undgå at blive stopppet, hvilke kan resultere i, at beredskabet ikke kan agere korrekt i tilfælde af uheld. Dette kan have katastrofale konsekvenser. Myndighederne arbejder derfor på at standse selv umærkede køretøjer til kontrol.
Hvordan finder man ud af, hvad der er klassificeret som farligt gods?
Den letteste måde at finde ud af dette er ved at kigge på punkt 14 i sikkerhedsdatabladet (Transportoplysninger). Hvis der er angivet et UN-nummer i 14.1, er stoffet/materialet klassificeret som farligt gods. UN-nummeret består af fire cifre og bestemmes af FN i henhold til deres klassifikationssytem. Derfor kan det også ske, at du støder på navnet FN-nummer, men det er stadig UN-nummer der er det sædvanlige navn. Numrene kan bruges internationalt og er fælles for alle typer transport.
Udover sikkerhedsdatabladet finder du også UN-numre på de orange skilte på køretøjer, som indeholder farligt gods i tanke eller bulk og containere. Nogle almindelige UN-numre er for eksempel UN 1203 (benzin), UN 1202 (diesel), UN 1170 (ethanol) m.m.
Under punkt 14 i sikkerhedsdatabladet finder du også information om fareklasser og emballagegrupper.
Emballagegrupperne er opdelt i emballagegruppe I, II og III, hvor I er meget farlig, II er farlig og III er mindre farlig.
Ibland kan det stå omfattas inte av transportförordningen i ämnets eller produktens SDB, och då ser ni tydligt vad som gäller.
CLP-mærkning og farligt gods
Selvom et produkt skal mærkes i henhold til CLP, betyder det ikke automatisk, at det er underlagt reglerne for farligt gods. Det kan dog være en god idé at kigge lidt ekstra på CLP-mærkede produkter og deres sikkerhedsdatablade for at sikre, at du følger alle de gældende regler.
Fareklasser
Der findes 9 fareklasser for farligt gods, hvoraf nogle har undergrupper.
Et stof eller et produkt kan tilhøre flere klasser, og have såkaldte sekundære klassifikationer. Et eksempel på dette er ilt, som både er under klasse 2.2, ”ikke brandfarlige, ikke-giftige gasser” og klasse 5.1 ”oxiderende stoffer”.
Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande
Denne klasse omfatter for eksempel ammunition, krudt, fyrværkeri og dynamit.
Klasse 2: Gasser
Denne klasse har 3 undergrupper:
2.1 – Brandfarlige gasser: For eksempel aerosoler, metan, propan og LPG.
2.2 – Ikke brandfarlige, ikke giftige gasser: For eksempel oxygen og nitrogen.
2.3 – Gifitige gasser: For eksempel klorgas.
Klasse 3: Brandfarlige væsker
Dette omfatter f.eks. maling, benzin, diesel, forskellige alkoholtyper og sprinklervæsker.
Klasse 4: Brandfarlige faste stoffer
Klasse 4 har 3 undergrupper:
4.1 – Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer, polymer-iserende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer: Dette omfatter for eksempel tændstikker og forskellige typer vådservietter.
4.2 – Selvantændelige stoffer: Dette omfatter for eksempel fiskemel, som bruges i dyrefoder.
4.3 – Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand: Eksempelvis metaller som lithium- og magnesiumpulver.
Klasse 5: Oxiderende stoffer og organiske peroxider
Denne klasse har to undergrupper.
5.1 – Oxiderende stoffer: Dette inkluderer brandnærende stoffer (f.eks. brintoverilte og ammoniumnitrat).
5.2 – Organiske peroxider: Dette kan både være faste og flydende stoffer, der ikke må blandes med andre materialer, da der kan opstå eksplosive brande grundet en kemisk reaktion.
Klasse 6: Giftige og smittefarlige stoffer
6.1 – Giftige stoffer: Omfatter blandt andet forskellige sprøjtemidler, visse stærke lægemidler og asbest.
6.2 – Smittefarlige stoffer: For denne er der tilknyttet en klassificering: UN3373 – biologisk stof. Dette gælder bl.a. blodprøver, som indeholder infektionssygdomme eller andre bakterier.
Klasse 7: Radioaktivt materiale
Dette omfatter blandt andet forskellige isotoper, som bruges i sundhedsvæsnet (uran m.m.).
Klasse 8: Ætsende stoffer
Forskellige syrer og baser kan have denne klassificering. Kan bl.a. inkludere bilbatterier, der indeholder syrer m.m.
Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande
Når noget ikke passer ind i en af de andre klasser, får de klassifikation 9. Dette kan inkludere redningsudstyr, lithium-batterier og køretøjer.
Intern transport
Ved intern transport er der flere undtagelser i ADR. Transport til eget eksternt lager regnes dog ikke som intern transport, men reguleres som sædvanligt i ADR. Oftest er det anvendelsen fremfor mængden, der afgør hvor meget du må transportere, men der er f.eks. begrænsninger på, hvor meget du må transportere ud til en opgave hos en kunde.
Denne situation er f.eks. relevant hvis du selv transporterer gasser med i dit arbejdskøretøj, hvis du skal svejse hos en kunde. I det tilfælde skal du anvende tabellen i ADR for at se hvilke mængder der gør sig gældende for at undtagelsen gælder. Det er desværre noget, der bliver snydt med meget, hvilket udgør en fare for menneskers sundhed og miljø.
Hvad sker der, hvis du ikke følger reglerne?
Ved vejtransport er det politiet der laver tilsyn. I så fald, kontrolleres hovedsageligt transportøren, men afsenderen kan også få en bøde, hvis det er dem der har skylden. Det er derfor vigtigt at alle involverede gør det rigtige og følger forskrifterne. Søfartsstyrelsen er ansvarlig for tilsyn ved havne og vejene omkring havne. For transport med fly eller jernbane er det derimod Trafikstyrelsen, der fører tilsyn.
Straffen afhænger meget af, hvorfor reglerne ikke er blevet fulgt og om det f.eks. var forsætligt eller skyldtes uagtsomhed.
Hvem er ansvarlig for at følge reglerne for transport af farligt gods?
Alle, der er involveret i transportkæden af farligt gods, har ansvar og krav om uddannelse i henhold til forskrifterne.
Som afsender skal du for eksempel være opmærksom på om varerne er klassificeret og godkendt til transport og kende det korrekte UN-nummer.
Ansvar hos afsenderen
Afsender ifølge ADR/RID: Afsender betyder en virksomhed, der fragter farligt gods på egne eller andres vegne. Hvis transporten udføres i henhold til en transportkontrakt, skal afsender forstås som den, der er afsender i henhold til transportkontrakten.
Ansvarsområder:
- Sørge for, at det farlige gods er klassificeret og tilladt at transportere i henhold til ADR/ADR-S.
- Indsende varedeklarationen og andre relevante oplysninger til transportøren.
- Sikre at personalet er uddannet på området.
Bruge godkendt emballage og sørge for at varerne er mærket ordentligt.
Modtagerens ansvar
Modtager ifølge ADR/RID: Modtager betyder en virksomhed, der modtager farligt gods eller den, der står som modtager i henhold til transportaftalen.
Ansvarsområder:
- Sikre uddannet personale.
- Kontrollere om de bestemmelser i ADR/ADR-S, der vedrører modtageren, er opfyldt ved aflæsning.
- Ikke forsinke modtagelsen af varen uden tvingende grund.
Rette eventuelle afvigelser før containere returneres til fragtføreren i tilfælde af at modtagerkontrollen viser en afvigelse fra bestemmelserne i ADR/ADR-S.
Læsserens ansvar
Læsser ifølge ADR/RID: Virksomhed, der læsser emballeret farligt gods, små containere eller UN-tanke i eller på et køretøj eller en container.
ELLER
Virksomhed, der læsser en container, bulkcontainer, MEG-container, tankcontainer eller UN-tank på et køretøj.
Ansvarsområder:
- Kun udlevere farligt gods til transportøren, hvis det er tilladt at transportere iht. ADR/ADR-S.
- Kontrollere om emballagen er beskadiget ved aflevering af emballeret farligt gods eller ikke rengjort tom emballage til transport. Læsseren må ikke aflevere en kolli, hvis emballage er beskadiget, og i særdeleshed utæt, så det farlige materiale eller stoffer kan komme ud, før manglerne er afhjulpet. Det samme gælder for tømt, ikke rengjort emballage.
- Overholde de særlige regler for lastning og håndtering.
- Overholde bestemmelserne for faresedler, mærker og orangefarvede fareskilte iht. Kapitel 5.3 efter pålæsning af farligt gods i containere.
Tage hensyn til forbuddet mod kollektiv lastning ved indlæsning, også for så vidt angår farligt gods, der allerede er på køretøjet eller i den store container, samt regler for adskillelse af fødevarer, andre forbrugsgoder og dyrefoder.
Aflæsserens ansvar
Aflæsser ifølge ADR/RID: Virksomhed, der aflæsser/flytter emballeret farligt gods, små containere eller UN-tanke fra et køretøj. Virksomhed, der aflæsser farligt gods fra en tank.
Ansvarsområder:
- Sikre at de korrekte varer aflæsses ved at sammenligne de relevante oplysninger på varedeklarationen med oplysningerne på pakken, containere, tanke, MEMU’er, MEG-containere eller køretøjer.
- Kontrollere, både før og under aflæsning, om emballage, tanke, køretøjer eller containere er beskadiget i sådan en grad, at det vil bringe aflæsningsprocessen i fare. Hvis dette er tilfældet, bør aflæsning ikke udføres, før der er truffet passende foranstaltninger.
- Overholde gældende regler for aflæsning og håndtering.
- Efter aflæsning: Fjerne eventuelle farlige rester, der kan have sat sig på ydersiden af tanke, køretøjer eller containere under aflæsningsprocessen, og sørg for at ventiler m.m. er lukket.
- Sikre at den foreskrevne rengøring og desinficering af køretøjer eller containere udføres.
- Sørge for, at faresedler, mærker og orangefarvede fareskilte, der er anbragt i overensstemmelse med kapitel 5.3, ikke længere vises på tomme, rengjorte og desinficeret containere.
Transportørens ansvar
Transportør ifølge ADR/RID: En virksomhed, der transporterer, med eller uden transportaftale.
Ansvarsområder:
- Sikre uddannet personale.
- Kontrollere om det farlige gods, der skal transporteres, er tilladt at transportere i henhold til ADR/ADR-S.
- Sikre at foreskrevne dokumenter udleveres til chaufføren.
- Sikre at køretøjer ikke har defekter.
- Sikre at køretøjer ikke er overlæssede.
- Sørge for, at faresedler, mærker og orangefarvede fareskilte er påsat korrekt.
Sørg for, at det ADR foreskrevne udstyr til transportenheden, køretøjets mandskab m.m. er med på køretøjet.
Hvad er en sikkerhedsrådgiver, og hvad er deres opgaver?
En sikkerhedsrådgiver har til opgave at arbejde med at forebygge skader i forbindelse med transport af farligt gods.
Opgaverne omfatter blandt andet at;
- sikre, at forskrifterne følges
- sikre, rutiner for transporten
- udarbejde årsrapporter og rapporter i tilfælde af uheld eller hændelse med farligt gods.
Det er vigtigt at pointere, at den driftsmæssige ledelse er den ultimative ansvarlige og ikke sikkerhedsrådgiveren.
Virksomheder, der transporterer farligt gods, skal have én eller flere sikkerhedsrådgivere. Dette gælder også de virksomheder, der overlader transporten af farligt gods til andre. Dette er fastsat i bekendtgørelsen om transport af farligt gods: Bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods (BEK nr 915 af 26/06/2025). Heri finder du også bestemmelser om sikkerhedsrådgivere.
Sikkerhedsrådgiver for farligt gods
Hos Intersolia tilbyder vi sikkerhedsrådgivere med mange års erfaring, som kan støtte din organisation enten som ekstern sikkerhedsrådgiver eller som sparringspartner for en allerede udpeget intern sikkerhedsrådgiver. Kontakt os allerede i dag
Almindelige faldgruber ved transport af farligt gods
Der er flere almindelige fejl, som det er godt at være opmærksom på, når man er involveret i transport af farligt gods. I mange tilfælde er der procedurer på plads i organisationen, men medarbejderne er ikke bekendt med deres ansvarsområder eller hvordan de skal implementeres. I nogle tilfælde er der slet ingen procedurer, hvilket gør det endnu sværere at overholde reglerne.
Sørg derfor for, at der udvikles procedurer, og frem for alt, at medarbejderne har kendskab til disse og ved, hvordan de skal følges. Både medarbejdere og ledere bør uddannes for at sikre, at alle har den rette viden og forudsætninger.
Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe!
Vores EHS-konsulenter har omfattende erfaring med kemisk risikovurdering og arbejdspladsvurderinger, og står klar til at hjælpe dig med at forbedre sikkerheden og overholde lovkravene. Vi tilbyder også træning i miljø- og arbejdsmiljølovgivning, REACH, kemikaliehåndtering og risikovurdering.
Har du spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os ved at klikke på knappen nedenfor eller sende en e-mail direkte til consulting.dk@intersolia.com
