Hvad er PFAS?
Per- og polyfluoralkyl stoffer (PFAS) er en stor gruppe af syntetisk fremstillede stoffer der anvendes i alle dele af industrien, herunder i elektronik og som komponenter i plast, maling og tekstiler. PFAS har haft bred anvendelse i både industrien og i produkter til forbrugere pga. stoffernes egenskaber, da de er modstandsdygtige overfor bl.a. varme og slid.
I dag er der identificeret op imod 12.000 forskellige PFAS-stoffer. PFAS-stofferne er karakteriseret ved som minimum at indeholde enten én perfluoreret methyl gruppe (-CF3) eller én polyfluoreret methyle gruppe (-CF2-). Flourcarbonbindingen er en af de stærkeste kovalente bindinger, hvilket gør den ekstremt vanskelige at nedbryde. Persistensen af disse forbindelser er grunden til, at stofferne kan forurene miljøet i årtier eller endda århundreder efter udslip.
Hvor forekommer PFAS-stoffer, og hvorfor er de bekymrende?
PFAS-stoffer har en bred vifte af anvendelser og har i tidens løb, været brugt til både brandslukningsskum, i tekstiler, i fødevarekontaktprodukter (f.eks. stegepander), elektronik, produkter til transportmidler (f.eks. smøremidler og varmeresistens), i energisektoren og i medicinsk udstyr.
Der findes desværre kun konkret forskning for et fåtal af PFAS-forbindelserne, og mange mangler stadig at blive undersøgt. Forsøg har vist at de undersøgte PFAS-stoffer medfører sundhedseffekter på lever og immunsystem, samt negative effekter på fertilitet og det ufødte barn. Derudover mistænkes flere PFAS-stoffer for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. På grund af strukturelle ligheder kan det antages at flertallet af PFAS-stofferne har sammenlignelige problematiske egenskaber for både miljø og mennesker.
PFAS-forbindelser vurderes også problematiske, da de alle er svært nedbrydelige eller nedbrydes til andre svært nedbrydelige stoffer. Flere PFAS-stoffer er endvidere mobile og letopløselige i vand og kan på grund af deres egenskaber ikke filtreres fra ved hjælp af konventionelle metoder hvilket kan medføre forurening af drikkevandet.
Grundet deres hypermobilitet er PFAS endda blevet påvist i både de arktiske områder og på Antarktis. Nogle PFAS-stoffer bioakkumulerer og ophobes i fødekæden. I levende organismer vil de fortrinsvis binde sig til proteiner.
Eksisterende restriktioner
Et udvalg af PFAS-stoffer er allerede reguleret gennem EU’s efterhånden talrige kemikalielovgivninger, herunder POP (Persistent Organic Pollutants) og REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances), men langt flertallet af de identificerede 12.000 stoffer er ikke omfattet.
Allerede i 2009 blev der oprettet et globalt forbud mod perfluoroktansulfonater (PFOS) og dets beslægtede forbindelser under Stockholmkonventionen og herunder også i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte (POP forordningen). Denne begrænsning for markedsføring og anvendelse blev siden udvidet med Perfluoroctansyre (PFOA) i 2019 og implementeret i POP-forordningen i juli 2020.
Den 25. februar 2023 indførte EU-kommissionen en ny indgang nr. 68 på REACH begrænsningslisten (Bilag XVII) med henblik på for at forbyde fremstilling, markedsføring og anvendelse af C9-C14 PFCA (Perfluoralkylcarboxylsyrer), salte heraf og beslægtede forbindelser. Disse forbindelser er skadelige for miljøet og skal betragtes som henholdsvis PBT- eller vPvB-stoffer*. Derudover er flere af forbindelserne skadelige for mennesker med reproduktionstoksiske effekter og mistanke om kræftfremkaldende egenskaber.
Forbuddet gælder for både PFCA’er som selvstændige stoffer eller hvis de indgår som en bestanddel i blandinger og artikler med specifikke koncentrationsgrænser. I begrænsningen er der indført en række tidsbegrænsede undtagelser bl.a. for brandskum, der er bestemt til hindring af afdampning fra flydende brændstof og til brande i flydende brændstof (brande i klasse B), og som allerede er påfyldt eksisterende systemer indtil 4. juli 2025. Denne type brandskum må dog ikke anvendes til uddannelsesformål og kun på steder, hvor opsamling er mulig.
PFAS har i Danmark siden 2020 været forbudt at anvende i pap og papir, som er i direkte kontakt med fødevarer.
*PBT → persistent, bioakkumulerende, toksisk.
vPvB → meget persistent, meget bioakkumulerende.
Ny restriktionsliste i iChemistry - PFAS
Ved hjælp af Intersolia’s nye restriktionsliste, PFAS, kan du nemt holde styr på, hvilke af dine kemikalier der indeholder PFAS, så du allerede nu kan begynde at substituere til sundere alternativer.
Hvad sker der fremadrettet?
Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har siden 2020 arbejdet på et forslag for at regulere alle PFAS-stoffer samlet i henhold til REACH. Forslaget skal sikre, at regulerede PFAS-forbindelser ikke blot udskiftes med ”nye” PFAS-stoffer, der har de samme problematiske egenskaber og for at sikre, at de flere tusind forbindelser ikke skal reguleres individuelt.
Forslaget omfatter hele leverandørkæden og vil begrænse både fremstilling, markedsføring og anvendelse. Hvis forslaget vedtages, vil det have stor betydning for mange kemikalier og artikler på det europæiske marked og medvirke til en markant reduktion i eksponering af mennesker og miljø.
Forslaget blev indsendt til EU’s Kemikalieagentur den 13. januar 2023 og er et af de mest omfattende i EU’s historie. Hvis det vedtages forventes det tidligst at træde i kraft i 2025 eller 2026 og så bliver det et farvel til Goretex tøj!
Vil du vide om jeres kemikalier indeholder PFAS-stoffer eller har du yderligere spørgsmål?
I vores kemikaliestyringssystemer arbejder vi aktivt med at sammenligne kemikaliers indholdsstoffer op i mod nuværende kendte PFAS forbindelser.
Kontakt os på consulting.dk@intersolia.com eller tlf. +45 88532453, hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning om PFAS-stoffer og den nuværende og kommende lovgivning på området.
